Billede af Sarah Mahfoud

Sarah Mahfoud

Professionel bokser, Verdensmester, TV-personlighed


Sarah Mahfoud er en professionel bokser, der fik sin debut i starten af 2017. Hun har siden 29. november 2024 båret titlen som WBO International mester i fjervægt og har tidligere været IBF-verdensmester i samme vægtklasse fra juni 2020 til september 2022. Hendes tilgang til sporten kombinerer styrke, disciplin og dedikation – og netop det har været kendetegnende for hendes karriere både i og uden for bokseringen. Ved siden af sin boksekarriere arbejder Sarah som sygeplejerske hvor hun er uddannet kosmetisk sygeplejerske. Sarah balancerer det hårde og det bløde – og viser, at fysisk styrke og feminin udstråling ikke er et enten-eller, men sagtens kan gå hånd i hånd. Hun går op i at se godt ud, også når hun træner, og har derfor en naturlig interesse i samarbejder, hvor rå æstetik møder elegance. Sarah vægter kvalitet og stærke værdier højt, når det kommer til de brands, hun samarbejder med. Hun interesserer sig for, hvordan produkter bliver produceret, og foretrækker økologiske og naturlige løsninger – hvad enten det handler om sportstøj, skønhedsprodukter eller madvarer. Hun er nysgerrig og altid i gang – både fysisk og mentalt. Hun elsker at fordybe sig i det, der giver mening, som fx meditation og personlig udvikling, og hun ligger sjældent stille længe ad gangen. Ud over sporten er Sarah også kendt fra tv. Hun deltog i sæson 13 af ”Vild med dans”, hvor hun dansede sig hele vejen til sejr! Desuden har hun medvirket i ”Forræder”, sæson 1, samt flere andre tv-programmer.

Sheer Mediakit logo Sheer Mediakit

Sociale medier

Instagram ⎯⎯⎯⎯ @_sarahmahfoud